dk (45)
h)
enhver, ethyert
eks: Enhver kan deltage.
Ethvert land har sine specielle skikke.
NB! enhver/ethvert betyder hver enkel/hver enkelt.
8) RELATIYE PRONOMINER
Relative pronominer kaldes de ord, der henviser til eller repraesenterer et forudgaende led.
eks: Jeg kender en mand, som har boet i Afrika.
a) som, der - er de to mest almindelige relative pronominer.
SOM/ Man kan ofte vajlge frit me Hem dem.
DER
Men der kan kun bruges son subjekt, mens som bade kan bruges som subjekt og objekt. Som kan ofte udelades, nar det ikke bruges som subjekt.
som, der - nar det star som subjekt.
eks: Jeg kan ikke lide folk, som/der snakker meget.
Den mand, som/der sidder derovre, er min onkel.
som nar det star som objekt (kan evt. udelades)
eks: Jeg hilser altid pa folk, (som) jeg mdder pa trappen.
Den mand, (som) jeg snakkede med, er min onkel.
NB! i to parallelle relative smtninger, kan der ikke bruges i den sidste.
eks:
Elever, som/der har gaet seks maneder pi skole, og som ikke har faet arbęjde, kan ga pa ekstra-kursus.
Wyszukiwarka
Podobne podstrony:
dk (63) io) passiv Kun de verber, der kan tage et objekt, har passiv form. Objektet i den aktive sat
dk (68) plusguamperfektum (aktiv) eks.: Jeg havde spiat maden, da hun kom. Han havde ringet flere ga
dk (87) om tid eks.: Klokken er ti minutter tre. (-2.50). Han blev gift 1925. Byen blev grundlagt ^
dk (93) andre udtryk eks.: Han k0bte en bog til sin ven. Brevet var til hr. Hansen
69675 obl 3 (2) 6. Wyznaczenie wymiarów geometryczr-h kłów d = 25mm Dw = 35mm D, = 56mm Dk = 45,5mm
dk (100) EFTER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Hunden l0ber efter bilen
dk (101) 10) OM Grundbetydningen er: omkr:ag og kan illustreres ved f0lgende cegning: eks.: Hun har
dk (110) 15) (I) GENNEM. Grundbetydningen kan illusCreres ved f0lgende tegning: om
dk (117) b4) man kan danne adverbier med: (-e) og ~vis. eks;
dk (119) 1) BIS£TNINGER Bisatninger kan ikke stś. alene. Be begynder f,eks. med: at. om. da. mens, e
dk (44) meget kan ogsa bruges adyerbielt om en h$j grad. eks.: Han er meget sulten. Det regner meget
dk (62) b) Men futurum kan ogsa dannes ved at bruge skal + infinitiy, f.eks.: skal bes0ge, skal hent
dk (86) FŁEPOSITIONER Grundbetydningen kan illustreres med f0lgende tegning: eks.: £blet ligger i sk
dk (89) 2) PA Grundbecydningen kan ilłustreres med folgende tesning: W eks.: Vasen star oa hordet. o
dk (94) Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: om sted eks.: Helsi
dk (95) 5) OVER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Lampen hanger over bord
dk (96) UHDER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Katten sidder under borde
więcej podobnych podstron