dk (56)
b) Prasens bruges ogsa om det gentagne og generelle.
eks.: Nielsen kflrer en tur hver s0ndag.
Vi ser altid fjernsyn om aftenen.
Solen star op i 0st.
Det regner meget i Danmark.
Danskeme _er glade for kartofler.
Flensborg ligger i Tyskland.
c) Prasens bruges ogs& om noget, der sker i fremtiden. (som futurum)
eks.: Det bliver godt vejr i morgen.
Hvis du kommer, bliver jeg glad.
Der kommer en film i fjemsynet i morgen.
Vi far en god sommer nas te ar.
Jeg salger min.bil til efteraret.
Vi er ikke hjemme pa s0ndag.
Du kommer for sent, hvis du f0rst gar om ti minutter.
Vi skal til Arhus i dag.
(se afsnittet om futurum)
d) Hvis man vil fortalie, at noget sker ligę nu i dette 0jeblik,
osy.
dl) bruger man tit: sidder og ... ligger og ... star og ...
eks.: Hr. Hansen sidder og ser fjernsyn.
Lise ligger og tager solbad.
Jan star og snakker med Per.
Lise ligger og tanker pa Jan.
B0rnene l0ber og spiller fodbold.
Hvis man tanker at der komnift-r et resultat af handlingen.
d2) kan man bruge: er ved at ->• Infinitiy
eks.: Hr. Hansen er ved at małe k0kkenet.
Fr. Hansen er ved at pakke kufferterne.
Lise er ve<^ at 3trikke et halst0rklade til Jan,
Vi er ved at lare dansk.
53
Wyszukiwarka
Podobne podstrony:
dk (58) b) Imperfektum bruges ogsa om noget, som man taznker sig cii, men som ikke
dk (36) den har, der, der, det her, det der, de ner, de der - bruges i talesprog om det nere (her),
dk (117) b4) man kan danne adverbier med: (-e) og ~vis. eks;
dk (44) meget kan ogsa bruges adyerbielt om en h$j grad. eks.: Han er meget sulten. Det regner meget
dk (128) eks.: Jeg kendte ingen. « Der var ingen, jeg kendte. NBl Der bruges ogsa i forbindelse med
dk (20) LEG M£RKE TIL F0LGENDE: Den bestemte artikel bruges ogsa, hvis bade den, der taler og den, d
dk (75) Han skubbede hatten om i nakken. Hun gik hen til vinduet. Det er svmrt at komme frem i trafi
dk (101) 10) OM Grundbetydningen er: omkr:ag og kan illustreres ved f0lgende cegning: eks.: Hun har
dk (124) b) hoyedsatninger Adverbierne komraer altid efter subjekt og verbum. Hvis der er flere verb
dk (42) nogen bruges kun i negacive og sporgende satninger. (Foran substantiver i singularis bruges
dk (98) Grundbetydningen er: foran om sted eks.: Trsek gardinet for! Han hold
Juleklip i karton 00062 Skaer det storę og dc smS hierler i rod karton efter skabelonerne p4 forrige
Julehekling 2520 252847 2529 «> ▼ Hvite snokrystaller heklet sammen — sił enkelt kan det gjo
56 Sociełe des Nałions — Recueil des Traites.1933 Article Ii. * Uaccord entrera en vigueur le 22 jui
21232 Obraz5 (116) - Hvad skulle du ogsa der? spurgte Peddersen og hjalp katten pa benene igen. - &
guide graissage terrot Ne partez pas sur la route avant d’etre bien familiarisć avec les commandes.
dk (120) 2) HOVEDS£TNINGER Hóvedsatninger har sommetider ligefrem ordstilling og sommetider
dk (12) c) Dobbe c konsonant -ei bliver til enkelt konsonant + —ler. eks: en gaffe
więcej podobnych podstron